Einloggen

Thematische Bibliographien / Æstetik / Zeitschriftenartikel

Zeitschriftenartikel zum Thema „Æstetik“

Um die anderen Arten von Veröffentlichungen zu diesem Thema anzuzeigen, folgen Sie diesem Link: Æstetik.

Autor: Grafiati

Veröffentlicht am 26. Juli 2024

Zuletzt aktualisiert am 27. Juli 2024

Geben Sie eine Quelle nach APA, MLA, Chicago, Harvard und anderen Zitierweisen an

Wählen Sie eine Art der Quelle aus:

Machen Sie sich mit Top-50 Zeitschriftenartikel für die Forschung zum Thema "Æstetik" bekannt.

Neben jedem Werk im Literaturverzeichnis ist die Option "Zur Bibliographie hinzufügen" verfügbar. Nutzen Sie sie, wird Ihre bibliographische Angabe des gewählten Werkes nach der nötigen Zitierweise (APA, MLA, Harvard, Chicago, Vancouver usw.) automatisch gestaltet.

Sie können auch den vollen Text der wissenschaftlichen Publikation im PDF-Format herunterladen und eine Online-Annotation der Arbeit lesen, wenn die relevanten Parameter in den Metadaten verfügbar sind.

Sehen Sie die Zeitschriftenartikel für verschiedene Spezialgebieten durch und erstellen Sie Ihre Bibliographie auf korrekte Weise.

1

Røjel, Katrine. „Æstetiske læreprocesser“. Techne serien - Forskning i slöjdpedagogik och slöjdvetenskap 31, Nr. 1 (07.02.2024): 84–101. http://dx.doi.org/10.7577/technea.4920.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Denne artikel behandler begrebet æstetiske læreprocesser i relation til voksnes æstetiske arbejde i en række tekstile håndværksfag og tager sit udgangspunkt dels i teorien om de æstetiske grundregler og læreprocesser og dels i eksempler fra praksis, som er hentet fra mit arbejde som lektor på professionsbacheloruddannelsen i tekstildesign, -håndværk og formidling på Københavns Professionshøjskole. Begrebet æstetiske læreprocesser er en bred betegnelse for den proces, der foregår, når et æstetisk indtryk opleves og bearbejdes sanseligt og analytisk enten i form af en æstetisk erkendelse eller et æstetiske udtryk. For at understøtte dette begreb yderligere inddrages teorier om kreativitet og læring, idet det sanselige, æstetiske arbejde er tæt forbundet med såvel det legende og eksperimenterende som de grundlæggende faglige kompetencer inden for et håndværksfag. I mine eksempler arbejder de studerende med tekstile fag som beklædning, strik, broderi og tekstiltryk, men de generelle didaktiske og æstetiske overvejelser har en sådan karakter, at de lader sig udbrede til andre dele af det håndværksfaglige felt. Keywords: æstetik, æstetiske læreprocesser, æstetiske grundregler, æstetisk virksomhed, kreativitet, leg, sanselighed.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

2

El Moutamid, Mina. „DEN GUDDOMMELIGE ÆSTETIK“. Psyke & Logos 28, Nr. 2 (31.12.2007): 17. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v28i2.8417.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

I denne artikel anlægges to perspektiver på det æstetiske i et forsøg på at identificere et forhold mellem det æstetiske og det religiøse. Med udgangspunkt i en fænomenologisk karakteristik af den religiøse oplevelse påvises en række lighedspunkter med den æstetiske oplevelse. Desuden defineres den æstetiske oplevelse af en tematik og refleksivitet, der begge peger på en potentiel forbindelse til det religiøse. I et filosofisk og idéhistorisk perspektiv påvises et tilsvarende forhold mellem det æstetiske og guddommelighed, som går bag om den kulturhistoriske kontekst, hvori tænkningen er formuleret. Konklusionen af disse sammenstillinger munder ud i den antagelse, at menneskets beskæftigelse med kunst og æstetik rummer potentiale for erfaring af guddommelighed. En guddommelighed som kan sidestilles med det, der på tilsvarende vis karakteriserer religion og religiøsitet.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

3

Bondebjerg, Ib. „Kritisk teori, æstetik og receptionsforskning“. MedieKultur: Journal of media and communication research 4, Nr. 7 (26.01.1988): 26. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v4i7.765.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Det er receptionsforskningens uomtvistelige fortjeneste, at den har sat focus på modtagernes oplevelser og vurderinger. Brugerne tages tilsyne- ladende alvorligt, i modsætning til den kritiske teori (Frankfurterskolen m.v.), der i debatten om receptionsforskningen er blevet beskyldt for at være formynderisk: Den tager stilling til æstetisk og indholdsmæssig kvalitet på brugernes vegne. I denne artikel forsøger Ib Bondebjerg at fastholde en del næsten glemte, men fundamentale nuancer (ikke mindst mht. tekstens status i forhold til oplevelsen) i både den kritiske teori, semiotikken og dele af receptions- forskningen. Hermed bidrages til den diskussion om hvem der skal fast- lægge den kulturelle og æstetiske værdi i et medieprodukt som tages op af både Jensen, Schrøder og Skovmand i dette nummer. Indirekte viser Bondebjerg, at der sker en afpolitisering af medierne, hvis de alene eksisterer i en uproblematiseret relation mellem afsender og modtager. Populært TV konstrueres jo netop så det fremtræder lyst- og spændings- fyldt og kommer herved til at virke som et passivt spejl for modtagerne. Hvis kunsten forråder det smertefulde og tabuiserede, bliver den ufarlig. Mediernes eneste formål bliver da at igangsætte et på forhånd kalkuleret ping-pong-spil mellem den enkeltes erfaringer, oplevelser og fantasier. Heroverfor stiller Bondebjerg den demokratiske radikalisme hvor æstetik- ken udgør et kampområde. Kunsten er med andre ord en politisk agent, hvor både afsenderen, modtageren og samfundet selv aktivt er med i forandringsprocessen. - "Perspektivet er at gøre modtagerne til kvalifi- cerede producenter i videste forstand".

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

4

Kolmos, Marie-Louise. „Den gravide krop som prisme“. Peripeti 21, Nr. 36 (16.05.2024): 13–25. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v21i36.145305.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Ud fra forfatterens erfaringer som forestillingsleder på forestillingen Frankly my dear I don’t give a damn (Aarhus Teater sæson 2022/23) udforsker denne artikel de æstetisk-affektive aspekter af scenekunstnerisk repræsentation af graviditet og moderskab. Forfatteren bruger den gravide krop som prisme i udviklingen af en analysemodel til æstetisk-affektiv repræsentationsanalyse. Dette gøres med rod i Karen Barads nymaterialistiske teori, agential realisme. Modellen fremhæver publikums rolle i repræsentationsanalysen ved at gøre selve sammenhængen mellem æstetik, affekt og repræsentation til sit genstandsfelt.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

5

Egendal, Helle. „Grænseforhandlende æstetik“. Passage - Tidsskrift for litteratur og kritik 37, Nr. 87 (12.07.2022): 49–65. http://dx.doi.org/10.7146/pas.v37i87.133266.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

The article explores the aesthetic and political potential of multilingual literature to describe and transgress borders. During the past 30 years, a new subgenre of transcultural literature has emerged, in which the author’s multilingual biography is mobilized for aesthetic experiments loaded with subversive power. The article refers to case studies from Denmark, Germany and Sweden: Yahya Hassan’s Yahya Hassan (2013) and Yahya Hassan 2 (2019), Feridun Zaimoğlu’s Kanak Sprak. 24 Misstöne vom Rande der Gesellschaft (1995), and Jonas Hassen Khemiri’s Ett öga rött (2003). The works are compared in respect to their ability to create voices that manage to break through the wall of the ghetto, interfering with the political dis- course on themes like migration, racism, and social inequality. The focus of the in- vestigation is on Yahya Hassan.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

6

Dunaway, David King. „Digitalradioens æstetik“. MedieKultur: Journal of media and communication research 17, Nr. 33 (04.09.2001): 8. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v17i33.1191.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Før i tiden var radioproduktion uvægerligt forbundet med store spoler, metervis af bånd og evne til at lytte sig frem til hvor klippet skulle ligge. Men hvad sker der på det æstetiske område, når man går fra den ana- loge produktionsform til den digitale, hvor arbejdet foregår ved hjælp af en harddisk, og lyden optræder som kurver på en skærm? David K. Dunaway peger bl.a. på, at bearbejdningen af lyd kan blive langt mere vidtgående, mixningen bliver betydeligt forenklet og prøvemixninger let- tere at gennemføre. Dertil kommer, at man meget nemmere kan flytte rundt på lydstumper og –sekvenser. Alt i alt giver den digitale produkti- onsproces en række nye muligheder, men også risiko for at man mis- ter fornemmelsen for programmets flow, fordi konstruktionsprocessen fragmenteres, og fordi digitaliseringens ikke-lineære struktur frister til en så stærk fokusering på detaljen, at det auditive overblik bliver svækket.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

7

Didrichsen, Adam. „Kærtegnets æstetik“. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, Nr. 20 (03.02.2018): 103–28. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i20.103708.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Der har vel næppe tidligere i værenshistorien været så stort et behov for en etik som nu. Den moderne teknologis hastige udvikling stiller det moderne menneske over for stadigt flere og stadigt sværere etiske valg.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

8

Brinkmann, Svend. „TILVÆRELSENS ÆSTETIK OG ETIK“. Psyke & Logos 26, Nr. 2 (31.12.2005): 20. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v26i2.8228.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Artiklen beskriver to hoveddimensioner i menneskets tilværelse: den æstetiske og den etiske. Disse dimensioner ses som retningsgivende for det voksne menneskes udvikling. Den æstetiske dimension betegner menneskets stræben efter at have det godt og få et liv med gode oplevelser. Den etiske dimension betegner heroverfor menneskets stræben efter at gøre det godt i forhold til bestemte normative standarder. En fordring i livet er at skabe ligevægt »mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse«, som Kierkegaard sagde. Artiklen argumenterer for, at den æstetiske dimension i dag overskygger den etiske, da det moderne samfund i vid udstrækning er blevet et oplevelsessamfund, hvor tings værdi ofte antages at afhænge af deres evne til at give os gode oplevelser. Endvidere stilles spørgsmålet, om ikke psykologien i både teori og praksis fungerer som »æstetisk« videnskab på bekostning af en besindelse på tilværelsens etiske dimension. Slutteligt overvejes det, hvorvidt og hvordan psykologien i højere grad kan inddrage den etiske dimension i sin udforskning af menneskelivet.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

9

Enderlein, Anne-Marie. „Æstetik som indsigtsmulighed“. Klinisk Sygepleje 23, Nr. 03 (15.09.2009): 32–40. http://dx.doi.org/10.18261/issn1903-2285-2009-03-05.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

10

Richard, Anne Birgitte. „Den tragiske æstetik“. Peripeti 7, Nr. 13 (01.01.2010): 45–56. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v7i13.108076.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Anne Birgitte Richard belyser i »Den tragiske æstetik« forholdet mellem følelser, krop og fællesskab medudgangspunkt i analyser af såvel klassiske tragedier som moderne fortolkninger af genren. Artiklen ser bl.a. nærmere på, hvordan kroppen og affekten tematiseres og bringes i bevægelse i de moderne tragiske former som Paul Andersons film Magnolia (1999) og Astrid Saalbachs skuespil Aske til Aske (1998).

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

11

Kyndrup, Morten. „Performativitet, æstetik, udsigelse“. Peripeti 3, Nr. 6 (14.03.2024): 37–46. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v3i6.107588.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

In this investigation into the notion and theories of performativity, especially as they have developed in Germany and Scandinavia over the last few years, Morten Kyndrup places performativity in a broader field of aesthetic theory and analysis in order to qualify its distinctive traits and possible resources for aesthetic thinking.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

12

Holm, Isak Winkel. „Anmeldelse: ÆSTETIK OG POLITIK - METODEMÆSSIGE REFLEKSIONER PÅ FORANLEDNING AF TRE AKTUELLE ANTOLOGIER“. K&K - Kultur og Klasse 38, Nr. 110 (29.12.2010): 147–55. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v38i110.15779.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Anmeldelse afHenrik Kaare Nielsen og Karen-Margrethe Simonsen (red.): Æstetik og politik. Analyser af politiske potentialer i samtidskunsten, Århus, 2008 (Klim)Marie Østergaard Møller & Sara Normann Thordsen (red.): Æstetik og politisk magt. Otte analyser af aktuelle forhold mellem æstetik og politik, Uppsala, 2008 (NSU-Press)Mikkel Bolt og Jacob Lund (red.): Fællesskabsfølelser. Kunst, politik, filosofi, Århus, 2009 (Klim)

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

13

Christensen, Christa Lykke. „"Min bedste film": om unges filmoplevelser“. MedieKultur: Journal of media and communication research 16 (04.09.2000): 13. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v16i0.1139.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Artiklen beskæfiger sig med unge menneskers oplevelse af levende billeder, perspektiveret i forhold til en ramme baseret på psykologisk, æstetik og mediekulturel teori. Ud fra en analyse af unges udsagn om film, som de efter eget valg har defineret som "min bedste film", frem- hæves det, hvordan receptionen især er præget af en æstetisk-emoti- onel aktivering, som har fokus på det effektfulde og intense i oplevelsen. Hermed demonstreres endvidere, hvordan filmenes konkret formmæs- sige aspekter og det udtryksfulde som sådan har en afgørende betyd- ning for de unges oplevelser.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

14

Holmstrup, Palle, und Ulla Pallesen. „Æstetik, etik og butik“. Aktuel Nordisk Odontologi 44, Nr. 01 (02.01.2019): 6–19. http://dx.doi.org/10.18261/issn.2058-7538-2019-01-02.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

15

Højbjerg, Lennard. „Digital æstetik i hverdagen“. MedieKultur: Journal of media and communication research 19, Nr. 36 (05.09.2003): 10. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v19i36.1248.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Denne artikel er en videreførelse af forfatterens arbejde med en digital æstetik, der i stigende omfang vinder indpas på tværs af forskellige mediegenrer. Med en række konkrete iagttagelser fra den danske sendeflade og trykte medier demonstrerer forfatteren, hvordan denne digitale stil umærkeligt har selvstændiggjort sig som dominerende.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

16

Carlsen, John, und Bo Damgaard. „Når virkeligheden kommer i vejen. De æstetiske muligheder og grænser indenfor Danmarks Radio, bl.a. med henblik på "Voksdugen"“. MedieKultur: Journal of media and communication research 2, Nr. 3 (25.08.1986): 23. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v2i3.705.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Når de æstetiske overvejelser skal udmøntes i konkrete program- mer, kommer virkeligheden ofte i vejen. John Carlsen og Bo Dam- gaard skriver i denne artikel med udgangspunkt i deres egne er- faringer, især omkring deres sidste fællesprojekt "Voksdugen", om muligheder og grænser for at overskride de normer, som lig- ger i Danmarks Radio. De refererer til det i marts afholdte seminar om tv-æstetik og henviser direkte til den i forordet citerede indbydelse, når de harcelerer over medieforskningens sendrægtighed til at tage tv-æstetikken op.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

17

Adamsen, Johannes. „Faglighed – kvalitet, æstetik og undervisning“. Studier i Pædagogisk Filosofi 5, Nr. 1 (28.11.2016): 62. http://dx.doi.org/10.7146/spf.v5i1.18137.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

In mainstream educational trends and in particular in public debate, one might perceive a rather superﬁ cial/uncritical handling of the concept of ‘subject matter’ (Danish: faglighed), a handling which inﬂ uences political decisions considerably. This article sets out to analyze the concept of ‘subject matter’ and makes the point that it is both intimately connected to a one dimensional idea of utility and that it as concept marginalizes teaching’s nature of encounter and dialogue, and hereby narrows ‘school’ to ‘learning’ and to some few basic subjects. Furthermore the argument is made that by comparing this narrow utility-like concept to the aesthetics the concept of subject matter can be qualiﬁ ed as closely bound to a form-content side and this in turn opens up to the aspect of character formation (Danish: dannelse; German: Bildung).

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

18

Allingham, Peter. „Hans-Christian Christiansen: Tegneseriens æstetik“. MedieKultur: Journal of media and communication research 19, Nr. 35 (05.09.2003): 2. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v19i35.1240.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

19

Katholm, Arne. „Om artistnummerets dramaturgi og æstetik“. Peripeti 10, Nr. 19 (02.12.2021): 112–17. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v10i19.109336.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Denne artikel bygger på nogle personlige erfaringer med at arbejde i artistområdet, og mine forsøg på at skabe en teori, der kunne understøtte og udfordre praksis. Det første jeg måtte erkende var, at teaterdramaturgens teori ikke slog til her, og det næste at jeg kunne benytte den som et afsæt til at skitsere en parallel teori for artistnummerets dramaturgi og tilnogle antegninger om æstetikken.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

20

Redaktion, Peripeti. „Laboratoriet for Æstetik & Økologi“. Peripeti 17, Nr. 31 (08.03.2020): 50–52. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v17i31.119186.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

21

Fischer-Lichte, Erika, und Jens Christian Lauenstein Led. „Begrundelse for det performatives æstetik“. Peripeti 3, Nr. 6 (14.03.2024): 5–20. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v3i6.107585.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

The well-known German professor of Theatre Research, Erika Fischer-Lichte, argues for the necessity of developing a specific performative aesthetics capable of reflecting the transformative processes and physical reactions which the audience experiences in the face of the rise of performative art forms.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

22

Suonperä Liebst, Lasse. „Etikken i den maskerede by. Om Baumans etiske afvisning af den postmoderne bys æstetisering“. Dansk Sociologi 20, Nr. 1 (12.02.2009): 7–23. http://dx.doi.org/10.22439/dansoc.v20i1.2947.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Artiklen problematiserer Zygmunt Baumans argument om, at æstetiseringen i den postmoderne by er uforenelig med en virksom etisk ansvarlighed for den fremmede i byen. Denne forståelse er kraftigt inspireret af Emmanuel Lévinas’ fænomenologiske nærhedsetik, der forstår æstetik og etik som antagonistiske fænomener. Med afsæt i denne forståelse anser Bauman æstetiseringen af den Anden, som en maskering af det nøgne ansigt, der ifølge Lévinas er den etiske fordrings kilde. Hermed mødes den Anden ikke som et unikt menneske, men snarere som et overfladisk objekt, der nydes uden etisk ansvar. Artiklen peger på, at Knud E. Løgstrups fænomenologiske nærhedsetik – som Bauman fejlagtigt jævnfører med Levinas’ – tilbyder en interessant alternativ forståelse af forholdet imellem æstetik og etik: Ifølge Løgstrup har æstetikken nemlig forrang for etikken. Artiklens afgørende argument bliver i lyset heraf, at den etiske fordring som den Anden stiller, forudsætter at jeg er i kontakt med dennes liv, hvilket netop sker i den æstetiske sansning. Den æstetiske maskering af den Anden kan således ikke per se afskrives som en uetisk objektificering, men rummer snarere potentialet til, at jeg på sanselig-æstetisk vis kommer i stemt nærvær med det liv, der fordrer mig etisk. ENGELSK ABSTRACT: Lasse Suonperä Liebst: Ethics in the Masked City The article questions Zygmunt Bauman’s argument that the aesthetization of the postmodern city is incompatible with the existence of an ethical responsibility towards the stranger in the city. This argument stems from Emmanuel Lévinas’ phenomenological ethics of proximity according to which aesthetical and ethical phenomena are antagonistic. Bauman’s lévinasian argument is based on the assumption that the aesthetization of The Other in the city veils the naked face which, according to Lévinas, is ethically demanding. This way, The Other is not faced as a unique human being, but rather as a masked and fungible object, which can be enjoyed without any responsibility. In this article it is argued that Knud E. Løgstrup’s phenomenological ethics of proximity, which Bauman sees as nearly equivalent to Lévinas’ ethics, offers an alternative theoretical concep-tualization. According to Løgstrup, the aesthetics has primacy over the ethical: The ethical demand of The Other presupposes that I am in contact with the life of The Other which takes place in a sensuous-aesthetic way. The aesthetical masking of The Other, thus, is not per se an unethical objectification, but rather a sensuous way to become ethical demanded by the Other. Key words: Zygmunt Bauman, Knud E. Løgstrup, Emmanuel Lévinas, urban sociology, aesthetization, ethics of proximity.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

23

El Moutamid, Mina, und Bjarne Sode Funch. „Kunst og æstetik som socialpædagogisk strategi“. Psyke & Logos 33, Nr. 2 (31.12.2012): 15. http://dx.doi.org/10.7146/pl.v33i2.8746.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Kunst og unge med psykiske og sociale problemer synes at være to uforenelige størrelser. Alligevel peger empiriske undersøgelser samt filosofiske og psykologiske antagelser på at kunst og æstetik er en vigtig forudsætning for en sund personlig udvikling. I denne artikel redegøres for nogle af disse synspunkter som optakt til et pilotprojekt hvor kunst og æstetik er brugt som socialpædagogisk strategi over for en gruppe psykisk sårbare og socialt udsatte unge i Kofoeds Skoles Ungdomsboliger.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

24

Engberg, Charlotte. „Billedstormer“. K&K - Kultur og Klasse 18, Nr. 69 (18.02.1991): 127–29. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v18i69.20319.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

25

Dehs, Jørgen. „”Ikke Phantasiens kunstrige Væven, men Tankens Gysen”.“ Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, Nr. 4 (30.01.2018): 46–59. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i4.103396.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

26

Holm, Isak Winkel. „Hvordan læse Kierkegaard æstetisk?“ K&K - Kultur og Klasse 25, Nr. 83 (17.03.1997): 13–28. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v25i83.21382.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

27

Ndalianis, Angela. „De digitale verdeners (vid)under“. MedieKultur: Journal of media and communication research 19, Nr. 36 (05.09.2003): 8. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v19i36.1239.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

I tidens blockbusterfilm spiller digitale special effects en stadig større rolle. Fra at have været et ‘usynligt’ redskab, der muliggjorde impone- rende stunts som bussen, der flyver over et hul i motorvejen i Speed, har digitale effekter erobret hovedrollen. Siden den morfende termi- nator i Terminator 2: Judgment Day og de realistiske dinosaurer i Jurassic Park har digitale elementer opnået en stjernestatus, der ofte overgår skuespillernes. Således er den digitale Gollum i Lord of the Rings: The Two Towers mere troværdig end de øvrige ‘fysiske’ stjer- ner. De amerikanske blockbusterfilm, der anvender en iøjnefaldende brug af digital æstetik, er ofte science fiction- og fantasy-film, der af den kritiske teori har været anset for “usundt slik for øjet.” Forfatteren viser, hvordan filmens digitale undere kan sættes i relation til Rene Descartes’ tanker om underet/det vidunderlige, der hensætter tilsku- eren i en æstetisk undren, der fører til en intellektuel trang til forståelse (som første gang stjernesystemet lod sig se i en kikkert). Samme und- ren bliver hos Blaise Pascal en ’afgrund’ (une abîme), der indgiver ære- frygt og fører os til det religiøse og mystiske, til overvejelser over natu- rens undere og Guds natur. Det digitale liv er ikke blot æstetik; det får sit eget, uforudsigelige liv - som de digitale figurer i The Two Towers der er programmeret til at slås, men foretrækker at flygte, og derfor må re- programmeres. Det digitale liv udfordrer os med intet mindre end over- vejelser over naturens orden, menneskets natur, teknologiens rolle, livet, døden og fremtiden.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

28

Bondebjerg, Ib. „Den elektroniske fiktion“. K&K - Kultur og Klasse 15, Nr. 60 (16.01.1988): 54–86. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v15i60.18214.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

29

Kristiansen, Claus K. „Tavshed“. K&K - Kultur og Klasse 19, Nr. 72 (16.10.1992): 123–26. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v19i72.20546.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

30

Lund, Jacob. „Samtidighedens æstetik - Teknik, tid og politik“. Agora 33, Nr. 01 (04.07.2016): 101–17. http://dx.doi.org/10.18261/issn1500-1571-2016-01-08.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

31

Redaktionen, Sprogforum. „Forord - Julen 2003 - Æstetik & it“. Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 9, Nr. 28 (15.12.2003): 1. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v9i28.112384.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

32

Pareyson, Luigi. „Uddrag af Æstetik: Formskabelsens teori (1954)“. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, Nr. 19 (03.02.2018): 25–44. http://dx.doi.org/10.7146/sl.v0i19.103680.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

33

Zerlang, Martin. „Universitetet og byen“. K&K - Kultur og Klasse 24, Nr. 82 (08.10.1996): 13–32. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v24i82.22147.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

34

Christensen, Ove. „Unhooked“. K&K - Kultur og Klasse 23, Nr. 80 (23.01.1996): 168–76. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v23i80.20709.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

35

Drotner, Kirsten. „Unge, Medier, Modernitet“. MedieKultur: Journal of media and communication research 5, Nr. 11 (27.08.1989): 17. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v5i11.832.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Kirsten Drotner fremhæver i denne artikel, at mediepædagogikken henter sit grundlag og sin dynamik fra fritidskulturerne, men i op- position til dem. I en undersøgelse af unges videoproduktioner i en ungdomsskole nord for København, har hun kunnet konstatere en stor forskel mellem de unges frivillige medieproduktion og den skole- styrede medieundervisning. Hun finder, at skolens mediepædagogik hviler på en kulturel nor- mativitet, som henter sin begrundelse i modernismens avantgarde- æstetik. Alt kommer til at dreje sig om bevidstgørelse. Derved ned- prioriteres den æstetiske betydningsproduktion, som frembringes på de unges egne præmisser i relation til deres hverdagsliv. Sidst i artiklen påpeger Kirsten Drotner, at bukserne revner, hvis man som underviser vil argumentere for, at medierne kan fungere som pædagogiske midler, samtidig med at man ønsker at accep- tere elevernes egne udtryk som selvgyldige mål.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

36

For fremmedsprogspædagogik, INFODOK Informations og dokumentationscenter. „Godt Nyt: Julen 2003 - Æstetik & it“. Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik 9, Nr. 28 (15.12.2003): 30–31. http://dx.doi.org/10.7146/spr.v9i28.112390.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

37

Andersen, Elin. „Postavantgarde & postmarxisme“. Peripeti 7, Nr. 13 (01.01.2010): 145–47. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v7i13.108085.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

38

Breinbjerg, Morten, und Jonas Fritsch. „Deltagelsens æstetik – om at tale, lytte og adlyde“. K&K - Kultur og Klasse 42, Nr. 118 (30.12.2014): 87–100. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v42i118.19837.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

In this article we discuss aesthetics of participation as a sensory, affective and reflective engagement with the world and the historical, physical, material, political and cultural relations that form our world. We develop a theoretical understanding building on the work of Michel Serres and Jacques Rancière to unfold participation as continuous fluctuations between individual/collective, signal/noise, order/chaos in a distribution of the sensible, following a politics of aesthetics. Through the analysis of two auditory, interactive installations – BUG and Ekkomaten – we show how the aesthetics of participation arises from- and modulates complex communicative and affective relations between individuals, collectives and places. Through their crafting and design, both BUG and Ekkomaten effect a transformation of the distributions of the sensible through digital sonifications, giving its users the possibility to redefine their relational engagement with issues of surveillance in the former DDR (BUG) and the community of the residential area Møllevangen in Aarhus, Denmark (Ekkomaten). Following this, we discuss how future (participatory) design projects can benefit from cultivating an aesthetics participation where aesthetics describes the relation between forms of experience, the distribution of the sensible and the potential for participation.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

39

Nilsson, Magnus. „Arbejdets æstetik og politik i Stig Sjödins lyrik“. Passage - Tidsskrift for litteratur og kritik 35, Nr. 84 (31.12.2020): 49–64. http://dx.doi.org/10.7146/pas.v35i84.124936.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

This article analyses one of the most prominent motifs in Swedish working-class writer Stig Sjödin’s (1917-1993) poetry, namely that of work. The main argument is that Sjödin’s attitudes toward work were conditioned both by his Marxist world-view and by the different audiences for which he was writing. The poetry that he published in the labor-movement press aimed at creating class consciousness among workers and presented work both as something marked by oppression and injustice and as a source of pride. In his poetry collections, he presented industrial labor to an audience of non-workers with the aim of making them aware of the plight of the working class. Here, work was presented in a more univocally negative way than in the poetry printed in the labor-movement press.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

40

Redaktion, Peripeti. „Redaktionelt forord“. Peripeti 9, S4 (01.01.2012): 5–7. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v9is4.110571.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Kunstfagene har ikke længere førsteret til kreativitetsbegrebet. Men i den såkaldte kognitive kapitalismes tidsalder, hvor den globale konkurrence på innovation, kreativitet og viden er blevet en slags ny stor fortælling, har kunstfagene stadig en vigtig rolle at spille – det er i det mindste den ubeskedne holdning, som ligger bag denne publikations bidrag. Kunstfagenes bidrag til kreativitetsdiskursen kan fungere som ressource for nye former for erkendelsesmæssig og økonomisk fremskridt, men også som en nødvendig torn i øjet på et samfund, der forsøger at blive transparent for sig selv, eller som en sten i skoen for en løber, der har tendens til at glemme, hvorfor han løber. Dette særnummer af Peripeti er et af resultaterne af et forskningskollokvium på Institut for Æstetiske Fag (nu en del af Institut for Æstetik og Kommunikation), der siden 2009 har diskuteret betingelser og retninger for aktuel forskning i kreative processer med et kunstvidenskabeligt afsæt. Der har været tale om et mødested

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

41

Damm, Thomas Teilmann. „Overgangens kunst. Modernitet og skepsis i Richard Wagners æstetik“. K&K - Kultur og Klasse 39, Nr. 111 (25.06.2011): 113–25. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v39i111.15759.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

TRANSITIONAL ART MODERNITY AND SCEPTICISM IN RICHARD WAGNER’S AESTHETICSRichard Wagner is unique among creative artists in that he published copious volumes of theoretical writings to accompany and explain his artistic work. The present paper probes these writings and asks why Wagner should feel the need to constantly explain and justify himself. The answer is found to lie, not so much in the psychological make-up of the artist, as in the very kernel of his aesthetic impulse: the sceptical rejection of tradition and convention, and the reclaiming of an authentic, “purely human”, artistic form. Wagner inhabits a position of ambivalent modernity: he demands the destruction of old totalities of meaning while simultaneously structuring new ones. Nietzsche branded it “the lie of the great style”, a more recent and sympathetic commentator (Richard Klein) has spoken of Wagner’s “pluralist modernism”. The present paper agrees with Theodor W. Adorno that the “total work of art” is indeed a “phantasmagoria” but finds that Wagner, in his theorizing about it, lays bare certain inescapable conditions, risks as well as possibilities, of art and expression in the modern world.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

42

Poulsen, Henrik. „Kirsten Drotner: At skabe sig - selv. Ungdom, æstetik, pædagogik“. MedieKultur: Journal of media and communication research 8, Nr. 19 (29.08.1992): 1. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v8i19.949.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

43

Heed, Sven Åke. „Komiska inslag i Ibsens samtidsdramer: Den postmoderne Ibsen“. Peripeti 3, Nr. 5 (01.01.2006): 19–28. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v3i5.107531.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Sven Åke Heed diskuterer de seneste års tendens til at tilpasse Ibsens dramatik til en postmoderne æstetik gennem strategier som parodi og recycling. Heed viser, at de postmoderne opsætninger åbner for komiske elementer, som allerede er indskrevet i Ibsens tekster, men som ikke tidligere er blevet tillagt stor vægt.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

44

Blekastad Watson, Anna. „Dokumentarteater, hyperteater og hverdagseksperter – i norsk politisk teater – 1930-2017“. Peripeti 14, Nr. 27/28 (01.01.2017): 142–55. http://dx.doi.org/10.7146/peri.v14i27/28.110435.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Anna Watson ser i artiklen I Dokumentarteater, hyperteater og hverdags-eksperter – i norsk politisk teater – 1930-2017 på brugen af ikke-professionelle aktører og relationel æstetik i norsk politisk teater, med vægt på dokumentarisk teater i tre tidsperioder: 1930-tallet, 1970-tallet og 2010-tallet.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

45

Hjarvard, Stig, und Henrik Søndergaard. „Programfladens æstetik. En analyse af kanal-2 og weekend TV“. MedieKultur: Journal of media and communication research 2, Nr. 3 (25.08.1986): 21. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v2i3.708.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Programmer fordeler sig i genrer, som har mange fællestræk. Film ligner film, nyhedsudsendelser nyhedsudsendelser, rundbords- samtaler rundbordssamtaler, o.s.v. på det overordnede plan. Når TV-stationer forsøger at markere sig i forhold til hinanden, er dette derfor ikke særlig tydeligt på enkelt program-niveauet, først når programfladen tages op til analyse bliver profilen markant. Det er på denne baggrund at Stig Hjarvard og Henrik Søndergaard i artiklen analyserer æstetikken i kanal2´s og weekendTV´s pro- gramflader. Programfladeanalysen er ny i den danske Medieforsk- ning.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

46

Povlsen, Karen Klitgaard. „Bent Fausing: Kærlighed uden ord. Omkring Tavshedens Æstetik og Billeder“. MedieKultur: Journal of media and communication research 8, Nr. 17 (29.08.1992): 1. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v8i17.920.

Der volle Inhalt der Quelle

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

47

Philipsen, Heidi. „En leg med æstetik og etik: Om filmen De fem benspænd“. K&K - Kultur og Klasse 36, Nr. 106 (22.03.2009): 166–89. http://dx.doi.org/10.7146/kok.v36i106.22029.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

A Game with Aesthetics and Ethics: On the Film The Five Obstructions:In this article my approach is to analyse what kind of ethics is implied in the experimental documentary film The Five Obstructions (2003) made by the Danish directors Lars von Trier and Jørgen Leth. What are the consequences for Leth when Trier tries to push him into making a miserable and ugly film through the help of certain rules that Leth would never have invented himself? What are the consequences for the citizens when Leth chooses to create a scene in the Red Light District in Mumbai? And how is the audience supposed to respond to this unusual film, in which Leth is creating five new interpretations of the short fiction film The Perfect Human Being (1967)? My answers to these questions will be that the life of the prostitutes in the Red Light District will carry on as usual after Leth has left this area. For Leth the constraints given to him by Trier have worked as a kind of ‘scaffolding’ (Wood, Bruner and Ross, 1976) and have inspired him to innovate in his own filmmaking. Concerning the audience of the film, they will be forced to judge for themselves whether they agree with the moral that Trier and Leth use in the film and what kind of ‘ethos’ this produces. Leth is going through an interesting development in The Five Obstructions, but this is certainly not the direction that Trier initially hoped he would take. The short films Leth creates – as demonstrated in the film as a whole – are primarily influenced not by the ethical approach from Trier, but by the scaffolding he offers Leth.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

48

Tybjerg, Casper. „Om filmteori og filmhistorie: Stumfilmen som eksempel“. MedieKultur: Journal of media and communication research 11, Nr. 23 (02.09.1995): 13. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v11i23.1048.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Tilbage til filmene og filmmagerne siger Casper Tybjerg i denne artikel. Han plæderer dog ikke nødvendigvis for en tilbagevending til "gammel- dags filmhistorieskrivning" og til en fokusering kun på film som æstetik og kunst. Med udgangspunkt i konkrete overvejelser over den danske stumfilm og gennemgang af væsentlige nyere filmhistoriske værker og teorier polemiserer han mod det han opfatter som upræcise og meget abstrakte kulturalistiske positioner, som enten glemmer de konkrete film eller overbetoner det blot formelle i filmhistorien. Samtidig tegner han også et levende billede af den kultur og de betingelser den tidlige film blev til i.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

49

Bondebjerg, Ib. „Med politiet i ’virkeligheden’: Reality-tv og kriminalitet“. MedieKultur: Journal of media and communication research 18, Nr. 34 (05.09.2002): 16. http://dx.doi.org/10.7146/mediekultur.v18i34.1217.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

Kriminalstoffet på tv bliver ofte anklaget for at spekulere i vore lavere instinkter, og med reality kommer vi tættere end nogensinde på sam- fundets bund og det utrættelige politi, som har til opgave at opretholde lov og orden. Artiklen gennemgår en lang række af de senere års kri- minalprogrammer og diskuterer dokumentarismens former med en særlig belysning af æstetik, retorik og synsvinkel i undergenrerne »reality magasin« og »reality soap«. Lars Engels’ serie »Historier fra en politistation« tages op til særlig debat, fordi Engels – vanen tro – arbejder med en mindre iscenesættelse og ukommenteret virkelig- hedsgengivelse, end vi finder det i andre »reality soaps«.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

50

Schmidt Eriksen, Andreas. „Ovartaci mellem drøm og historie“. Culture and History: Student Research Papers 6, Nr. 1 (02.01.2022): 85–98. http://dx.doi.org/10.7146/chku.v6i1.129546.

Der volle Inhalt der Quelle

Annotation:

I følgende essay forstås Ovartacis tænkning i lyset af Michel Foucaults tidlige æstetik. Ved at undersøge Ovartacis idéer om køn, død, religion og andethed vil jeg vise den spænding mellem drøm og historie, som hendes liv og virke var præget af. Hun drømte om en tænkning, som ikke allerede er; men i forsøget herpå blev hun konfronteret med historiens tragiske logik, en negativ identifikation, hvor identitet opstår i grænsedragning. Dette spændingsforhold beskriver Foucault som modernitetens grundvilkår, hvor Guds død betegner umuligheden af en absolut transcendens. I stedet søger Foucault og Ovartaci overskridelsen i udslettelsen af selvet, i kunsten og galskaben.

APA, Harvard, Vancouver, ISO und andere Zitierweisen

Wir bieten Rabatte auf alle Premium-Pläne für Autoren, deren Werke in thematische Literatursammlungen aufgenommen wurden. Kontaktieren Sie uns, um einen einzigartigen Promo-Code zu erhalten!